Referat for Byrådet møde den 05. februar 2024
395. Godkendelse af beredskabspolitk og beredskabsplan
Sagsnummer: 2023-000676
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Jf. Beredskabslovens § 25 skal Byrådet mindst én gang i hver kommunal valgperiode revidere kommunens beredskabsplan.
Byrådet godkendte senest beredskabsplanen den 6. december 2021.
Forvaltningen foreslår
- At TrekantBrands oplæg til ny beredskabspolitik og beredskabsplan bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Formålet med Middelfart Kommunes beredskabsplan er at sikre en effektiv varetagelse af kommunes ansvar og opgaver i forbindelse med ekstraordinære hændelser.
Middelfart Kommune skal være forberedt på at kunne håndtere alle typer kriser indenfor eget område og yde bistand til andre myndigheder under kriser.
Planen skal justeres og ajourføres mindst én gang i løbet af en byrådsperiode, hvorfor planen skal tages op til revision i 2024.
TrekantBrand har udarbejdet skabeloner for ejerkommunerne til beredskabsarbejdet, dels for at bistå arbejdet og dels for at opnå en ensartethed i beredskabsarbejdet blandt kommunerne.
Ét fælles koncept er en forudsætning for en effektiv understøttelse af de kommunale krisestabe fra TrekantBrands side, når større hændelser indtræffer.
Beredskabspolitikken sætter den overordnede ramme for kommunens arbejde med beredskabsplanlægning og krisestyring. Den afstemmer forventningerne til kommunens ledere og medarbejdere ift. krisehåndtering og beredskab.
Beredskabsplanen er kommunens overordnede § 25 beredskabsplan (jf. Beredskabsloven), som rammesætter arbejdet for den strategiske krisestab og for de underlæggende operationelle krisestabe. Beredskabsplanen indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering.
Beredskabsplanen erstatter den nuværende Plan for drift under kriser, der senest blev godkendt af Byrådet den 6. december 2021.
Økonomi
Ingen
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
396. Reviderede fælles fynske arbejdsklausuler 2023
Sagsnummer: 2023-017982
Sagsbehandler: Eva Iversen
Præsentation
Siden 2014 har de fynske kommuner haft en fælles fynsk arbejdsklausul. Der er gjort en lang række erfaringer, både i de fynske kommuner og i de kommunale selskaber, der tilsammen har dannet grundlag for, at Odense Kommune har foreslået en revidering af arbejdsklausulen. Ændringerne i den reviderede klausul er hovedsageligt udtryk for præciseringer, der skal skabe større klarhed, til gavn for alle parter.
Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn har henholdsvis den 2. og 30. november 2023 indstillet den reviderede arbejdsklausul til godkendelse i de fynske byråd.
Det indstilles derfor, at Byrådet godkender den reviderede arbejdsklausul, således at den fremadrettet vil være den gældende arbejdsklausul i Middelfart Kommune.
Arbejdsklausulen bør være et dynamisk dokument, som løbende kan tilpasses i takt med de erfaringer, man gør sig. Det foreslås derfor, at forvaltningen bemyndiges til at godkendelse eventuelle mindre, senere tilpasninger af arbejdsklausulen samt særversioner tilpasset særlige brancher.
Forvaltningen foreslår
- den reviderede arbejdsklausul bliver godkendt, således at den fremadrettet vil være den gældende arbejdsklausul i Middelfart Kommune
- at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om eventuelle mindre senere tilpasninger af arbejdsklausulen, og til at godkende eventuelle senere særversioner af arbejdsklausulen, der er tilpasset særlige brancher.
Sagsbeskrivelse
Den nuværende fælles fynske arbejdsklausul blev vedtaget i Borgmesterforum Fyn den 24. juni 2014. Arbejdsklausulen forpligter leverandøren og dennes underleverandører til - i forbindelse med udførelse af opgaven - at sikre de ansatte løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Arbejdsklausulen anvendes ved køb af tjenesteydelser og bygge- og anlægsydelser.
Arbejdsklausulen indeholder visse formuleringer, som med fordel kan præciseres for at skabe et bedre grundlag for samarbejde med og kontrol af leverandører. Der ses en stigende tendens til anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, også på mindre projekter. Erfaringsmæssigt findes oftere løndumping hos udenlandsk end dansk arbejdskraft. Ofte optræder udenlandsk arbejdskraft ikke hos hovedleverandøren, men flere led nede i leverandørkæden.
Den generelle mangel på arbejdskraft presser leverandørerne, hvorfor der opleves længere og længere leverandørkæder på selv mindre projekter. Erfaringsmæssigt er sandsynligheden for overtrædelse større, jo længere leverandørkæden er. På grund af ovennævnte forhold er indsatsen mod social dumping og brugen af arbejdsklausulen, herunder en velformuleret og praktisk anvendelig arbejdsklausul, potentielt vigtigere i dag, end det nogensinde har været.
De tilretninger, der foreslås, er primært præciseringer, som skaber større klarhed for alle parter.
Tilpasningerne falder i nedenstående kategorier. En uddybning af de enkelte tilretninger fremgår af bilag 1. Den nuværende og den reviderede arbejdsklausul er vedlagt som bilag 2 og 3.
Tilpasning af hovedforpligtelsens ordlyd
Klausulens hovedforpligtelse foreslås tilrettet, så der ikke henvises til ILO 94 og ”løn- og ansættelsesforhold […] på den egn hvor arbejdet udføres”, men i stedet til den mest repræsentative overenskomst på området. Den foreslåede formulering anvendes bl.a. af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og landets store kommuner. Da den nuværende fælles fynske klausul også henviser til en referenceoverenskomst, vil der ikke være tale om en reel ændring af forpligtelsen, men altså blot en ensretning med måden, hvorpå forpligtelsen beskrives.
Krav til leverandørerne i forbindelse med kontrol
Der foreslås en række tilpasninger, som efter sin ordlyd er nye i forhold til den nuværende klausul, men som svarer til den praksis, der har været i kontrolarbejdet de seneste år, og som har vist sig nødvendig for at kunne gennemføre retvisende kontroller. Det drejer sig om krav til billedlegitimation, opbevaring af dokumentation efter kontraktudløb, at lønsedler mv. ikke anonymiseres samt at udbetaling af løn sker via et digitalt betalingssystem.
Enkeltmandsvirksomheder, der udfører arbejde på medarbejderlignende vilkår
Der ses en stigende tendens til at en virksomhed i stedet for at ansætte medarbejdere hyrer personer ind som selvstændige enkeltmandsvirksomheder, uagtet at personerne reelt udfører arbejde på medarbejderlignende vilkår. Allerede i dag betragtes en sådan konstruktion som en omgåelse af arbejdsklausulen, og der stilles derfor i praksis også krav om løn- og arbejdsvilkår på overenskomstniveau for enkeltmandsvirksomheder, der udfører arbejde på medarbejderlignende vilkår. Derfor foreslås dette tydeliggjort i ordlyden af den nye version af arbejdsklausulen.
Orientering om underleverandører
Erfaringsmæssigt er risikoen for overtrædelse af arbejdsklausulen større, jo længere leverandørkæden er. Det er derfor afgørende for muligheden for at føre et risikobaseret tilsyn, at leverandører giver kommunen besked om brugen af underleverandør, inden arbejdet udføres. Af den nuværende arbejdsklausul følger en pligt for leverandøren til at orientere kommunen om brugen af underleverandører. I den nye version foreslås det indskærpet, hvordan og hvornår orientering skal ske. Det er desuden præciseret, at manglende indberetning af underleverandør medfører bod.
Overtrædelser af arbejdsklausulen i andre kontrakter kan indgå i misligholdelsesvurderingen
I den nye arbejdsklausul foreslås det, at leverandørens misligholdelse af arbejdsklausulen i andre kontrakter mellem Middelfart Kommune og leverandøren kan indgå i vurderingen af, hvorvidt den enkelte kontrakt er misligholdt. Dette er en skærpelse i forhold til tidligere.
Baggrunden herfor er, at man har brug for at sikre, at leverandøren ikke kan spekulere i systematisk at begå mindre overtrædelser af arbejdsklausulen på flere kontrakter uden, at vi samlet set kan betragte det som væsentlig (og dermed hævebegrundende) misligholdelse. Det kan fx være relevant, hvor der ses et mønster i, at leverandøren ikke indberetter underleverandører eller ikke kan fremlægge timesedler.
Bodsbestemmelser simplificeret og revideret
Bodsbestemmelserne foreslås gennemgribende revideret med henblik på at sikre en større grad af gennemsigtighed og forudberegnelighed.
Ifølge ordlyden af den nuværende klausul beregnes boden som en bestemt promille af kontraktsummen, dog minimum et fast beløb pr. dag. I praksis er det ofte vanskeligt at definere, hvad der udgør kontraktsummen, fx fordi der ofte er tale om rammeaftaler eller fagentrepriser. Derfor foreslås det, at boden altid blot beregnes som et fast beløb pr. overtrædelse pr. dag. Desuden foreslås der indsat eksempler til belysning af, hvad der udgør en bodsudløsende overtrædelse.
Den nuværende bodsbestemmelse for manglende dokumentation har i visse tilfælde ført til beregning af uproportionale bodsbeløb. Bodsbeløbet pr. dag foreslås derfor nedsat fra 2.000 til 1.000 kr. Desuden foreslås bod for manglende dokumentation maksimeret ved, at bod herfor maksimalt kan pålægges i to måneder. Herefter vil man være berettiget til at foretage et skøn over løn- og ansættelsesvilkår og udmåle bod, hvis niveauet ikke lever op til arbejdsklausulen.
Desuden indsættes en generel ”ventil” for uproportionale bodsbeløb, der giver kommunen mulighed for at nedskrive boden, hvis forholdene konkret taler herfor, fx fordi der er tale om mindre eller undskyldelige overtrædelser, og leverandøren samarbejder om at rette op.
Efterbetaling
Formålet med arbejdsklausulen er at sikre, at medarbejdere, der udfører opgaver på kommunens kontrakter, har overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold. Det er derfor væsentligt, at arbejdsklausulen indeholder håndtag til at sikre, at leverandøren retter op, hvis der konstateres overtrædelser. Af den nuværende arbejdsklausul fremgår blot, at kommunen kan tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese krav fra de ansatte, men ikke direkte at leverandøren er forpligtet til at foretage efterbetaling. Dette foreslås præciseret i den nye arbejdsklausul
Bemyndigelse til forvaltningen til at godkende fremtidige tilpasninger og særversioner
Den eksisterende arbejdsklausul har ikke været ændret siden den oprindelige vedtagelse. Det skyldes blandt andet, at den har været vedtaget i sin ordlyd, og at selv mindre ændringer derfor ville kræve Byrådets godkendelse. Der er imidlertid behov for at man i højere grad kan tilpasse arbejdsklausulen i takt med de erfaringer, man gør sig. For at lette processen i forbindelse med eventuelle senere tilpasninger af klausulen, foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at godkende eventuelle mindre tilpasninger af arbejdsklausulen, som senere måtte blive relevante. Eventuelle tilpasninger må ikke ændre på den grundlæggende forpligtelse i arbejdsklausulen eller på muligheden for effektivt at håndhæve klausulen.
Den nuværende arbejdsklausul anvendes i samme form til alle typer af køb af bygge- og anlæg og tjenesteydelser. I princippet kan arbejdsklausulen i den foreliggende form anvendes på alle køb, men det har vist sig, at visse bestemmelser i praksis ikke passer til alle brancher. Det er fx tilfældet for klausulens bestemmelser om kontrolbesøg, som er skrevet med udgangspunkt i en situation, hvor leverandørens ydelser leveres hos ordregiver. Det passer dårligt til bl.a. konsulentområdet, hvor arbejdet udføres på leverandørens kontor, og hvor en fysisk kontrol derfor ikke er hensigtsmæssig og kan komme i karambolage med leverandørens lovmæssige forpligtelser i forhold til fx adgangskontrol og sikring af fortrolighed.
Der er derfor behov for, at man udformer særversioner af arbejdsklausulen, der er tilpasset særlige brancher. For nuværende er et behov for en særlig version af klausulen identificeret i konsulentbranchen, restaurationsbranchen og på det specialiserede socialområde. Eventuelle særudgaver af arbejdsklausulen vil skulle indeholde samme grundlæggende forpligtelse til at overholde et overenskomstmæssigt niveau, og skal samtidig sikre, at krav, kontrol- og sanktioneringsmuligheder i klausulen er relevante og proportionale i det enkelte kontraktforhold.
Det forventes, at Odense Kommune i 2024 via Borgmesterforum Fyn vil foreslå særversioner af arbejdsklausulen, der er tilpasset særlige brancher. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at godkende sådanne særversioner.
Hvis Middelfart Kommune på et senere tidspunkt måtte ønske ændringer i arbejdsklausulen, vil Middelfart Kommune så vidt muligt forelægge disse for Borgmesterforum Fyn, inden ændringen gennemføres. Dette med henblik på til stadighed at sikre, at de fynske kommuner har en fælles arbejdsklausul.
Økonomi
Det forventes ikke, at de reviderede arbejdsklausuler vil give anledning til ændring i de priser der vil opnås ved udbud og tilbudsindhentning, da der er tale om mindre ændringer i forhold til den tidligere vedtagne arbejdsklausul.
Høring
Ingen
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
397. Endelig vedtagelse af lokalplan 224 For boliger ved Thorsvej i Kauslunde.
Sagsnummer: 2023-018001
Sagsbehandler: Anders Jellesen
Præsentation
I november 2023 vedtog Byrådet at sende forslaget til lokalplan 224, For boliger ved Thorsvej i Kauslunde, i 4 ugers offentlig høring.
Udvalget anmodes nu om, at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 224, For boliger ved Thorsvej i Kauslunde.
I forbindelse med høringen af lokalplanforslaget er der indkommet bemærkninger, som er behandlet i vedlagte hvidbog. Der skal i den sammenhæng træffes beslutning om godkendelse af besvarelserne som fremgår af hvidbogen.
Forvaltningen foreslår
- At lokalplan 224 vedtages endeligt med følgende ændringer: Det tilføjes, at der skal etableres levende hegn mod stier og dette sikres som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Byggeretten reduceres fra 3.200 m2 til 3.000 m2. Det tilføjes i lokalplanens redegørelse, at der ligger en øvelsesplads ca. 500 meter øst for lokalplanområdet.
- At forslag til besvarelse af høringssvarene, som beskrevet i dagsordenspunktet, bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
I maj 2023 vedtog Økonomiudvalget at igangsætte planlægningen for en tæt-lav boligbebyggelse på et ubebygget område syd for Thorsvej i Kauslunde.
Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 1,9 ha ubebygget areal i forlængelse af Thorsvej i Kauslunde. Arealet er i dag dyrkede landbrugsarealer i landzone, der med lokalplanen overføres til byzone.
Området ligger inden for kommuneplanrammeområde B.03.02 - Thorsvej, der udlægger området til boligområde i form af åben-lav og/eller tæt-lav, med mulighed for at fastsætte en bebyggelsesprocenten på 40 ved tæt/lav boligbebyggelse.
Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.
Lokalplan
Der må inden for lokalplanområdet opføres boliger i form af tæt-lav boligbebyggelse.
I den sydlige del af lokalplanområdet er der udlagt et område til fælles fri- og opholdsareal med mulighed for etablering af et regnvandsbassin.
Vejadgang til bebyggelsen skal ske fra Thorsvej, og der skal etableres en stiforbindelse fra området til Kauslundevej.
Det er et af lokalplanens formål at sikre, at de enkelte boliger har adgang til både private og fælles opholdsarealer. Den enkelte bolig er således disponeret med private opholdsarealer ved både ankomstsiden og havesiden. Derudover er der kort afstand til fælles fri- og opholdsarealer, der er placeret i den sydlige del af lokalplanområdet, hvor der ligeledes skal etableres et regnvandsbassin.
Opholdsarealer skal være ”egnede til ophold”, dvs. de skal indrettes, så der er afskærmning og mulighed for ophold med både læ, sol og skygge.
Forslag til lokalplan 224 er vedlagt som bilag.
Økonomi
Ingen.
Høring
I forbindelse med høringen af lokalplanforslag 224 er der afholdt en høring i perioden den 8. november til den 6. december 2023. I denne sammenhæng er der modtaget i alt 7 høringssvar. Bemærkninger, der er indkommet, fordeler sig på følgende temaer:
Trafiksikkerhed (3), Drift af Thorsvej (1), Fremtidig anvendelse af området (2), Ejerforhold af området (2), Landsbymiljøet (1), Offentlig transport (3), Ledige lejemål (3), Fremtidige beboere (2), Opvarmning (3), Udsigt (2), Indbliksgener (1), Negative økonomiske effekter (2), Gener fra byggeri (1), Fremtidig udvidelse af området (1), Klima (1), Øvelsesplads (1) og Byggeret (1)
Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar De væsentligste temaer er trafiksikkerhed på Thorsvej, som følge af øget trafik, eksisterende ledige lejemål i Middelfart Kommune samt gener for naboer i form af indsigtsgener, mistet udsigt, øget færdsel på Thorsvej.
Den øgede trafikmængde vil have en påvirkning på Thorsvej. Forvaltningen har vurderet, at Thorsvej på forsvarligvis kan håndtere den øgede trafik som følge af lokalplanforslaget, da lokalplanens krav om vejbump samt det eksisterende 90 graders sving på Thorsvej vil sikre lave hastigheder. Indsigelserne om påvirkninger af Thorsvej giver derfor ikke anledning til anbefalinger om ændringer af planforslaget.
Lokalplanområdet har været udlagt til boligformål i kommuneplanen siden 2009. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplaner skal kommunen foretage vurderinger af behovet for udlæg af boligområder indenfor en 12-årig periode. I sådanne vurderinger inddrages bl.a. forventet befolkningsudvikling i kommunen. Indsigelserne om ledige lejemål giver derfor ikke anledning til anbefalinger om ændringer af planforslaget.
I forhold til nabogener så vil ske en ændring i udsigten fra flere eksisterende boliger, når den nuværende mark bebygges. Området har i kommuneplanen været udlagt til boligformål siden 2009 og bebyggelse af området er en konsekvens af dette. For at indkomme indsigelse om indsigtsgener anbefales det, at det præciseres, at der skal etableres levende hegn mod stier og dermed mod naboer mod nord.
Høringen giver anledning til at forvaltningen indstiller, at der foretages følgende ændringer i lokalplanforslaget:
- Præcisering af etablering af levende hegn langs stier og krav om etablering af beplantning som forudsætning for ibrugtagningstilladelse.
- Justering af lokalplanens byggemulighed fra 3.200 etagemeter til 3.000 etagemeter.
- Beredskabets øvelsesplads nævnes i lokalplanens redegørelse.
Klima & bæredygtighed
I henhold til kommuneplan 2021 skal byudviklingen ske på et bæredygtigt grundlag. Ydermere skal udviklingen ske under hensyntagen til Fremtidens Boligudvikling – 6 dogmer.
Planområdet ligger i tæt tilknytning til den øvrige bebyggelse i Kauslunde med kort afstand til bl.a. byens trinbræt, hvorfra der er adgang til tog til bl.a. Middelfart og Odense. Placeringen gør det dermed muligt at reducere anvendelsen af bil og udnytte eksisterende infrastruktur.
Bebyggelsens udtryk tilpasses den eksisterende bebyggelse i Kauslunde og giver samtidigt mulighed for et mere varieret boligudbud i Kauslunde.
Ændring af arealanvendelsen til boligformål vil medføre, at området beplantes med buske, træer m.m. som kan medvirke til at biodiversiteten øges.
Bebyggelsen opføres som tæt-lav boligbebyggelse, som har et lavere materiale- og energiforbrug end eksempelvis åben-lav bebyggelse.
Planlægningen stiller krav om maksimale længder af bygningskroppe, hvilket forringer den bæredygtige værdi hvad angår ressourceforbrug, men i stedet har til formål at tilføre området bylivskvalitet, som også er et bæredygtighedskriterium.
Beslutning
Godkendt.
For stemte 21: A, C, F, O og V.
Imod stemte 2: D og Ø
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Regitze Tilma og Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
For stemte 21: A, C, F, O og V.
Imod stemte 2: D og Ø
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
398. Vedtagelse af forslag til Natura 2000-handleplaner
Sagsnummer: 2023-010411
Sagsbehandler: Elke Schäfer
Præsentation
Miljøstyrelsen har den 3. juli 2023 offentliggjort de endelige Natura 2000-planer. På baggrund af de endelige Natura 2000-planer, skal der udarbejdes kommunale Natura 2000-handleplaner.
Det er fastlagt i Miljømålsloven, at de endelige handleplaner skal vedtages senest et år efter Natura 2000-planens offentliggørelse. Handleplanerne beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af 2027. Natura 2000-handleplanerne udarbejdes af de involverede kommuner og Miljøstyrelsen.
Forvaltningen foreslår
- at forslagene til Natura 2000-handleplanerne vedtages og sendes i 8 ugers høring
Sagsbeskrivelse
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. De enkelte Natura 2000-områder er udpeget, fordi de har unikke naturværdier, som skal bevares.
Danmark er forpligtet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne til at sikre og opnå en god naturtilstand i Natura 2000-områderne. Planperioden 2022-2027 er 3. planperiode.
Kommunalbestyrelsens skal udarbejde en handleplan, til gennemførelse af Natura 2000-planen indenfor kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. For det enkelte Natura 2000-område, skal handleplanen koordineres og sammenskrives med eventuelle andre kommunale handleplaner og statslige handleplaner for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer,
Tre Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i Middelfart Kommune. Miljøstyrelsen har udarbejdet Natura 2000–planer for områderne Lillebælt, Røjle Klint og Kasmose Skov samt Æbelø, havet syd for og Nærå, som Middelfart Kommune er berørt af. Hver Natura 2000-plan indeholder langsigtede målsætninger for naturen i området, samt en oversigt over de indsatser, der skal gennemføres i planperioden 2022-2027. Natura 2000-planerne 2022-2027 har overordnet fokus på:
• Mere naturlige processer og naturens robusthed
• Sikre og forbedre tilstanden af den eksisterende natur og levesteder
• Bekæmpe invasive arter
Kommunerne og Miljøstyrelsen har nu udarbejdet forslag til handleplanerne. For Lillebælt er det i et samarbejde mellem Assens, Haderslev, Kolding og Middelfart Kommuner, som er ansvarlige for gennemførslen af indsatserne på de privatejede, ikke fredskovspligtige arealer og Miljøstyrelsen, som er ansvarlig for de privatejede skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Handleplanen for Røjle Klint og Kasmose Skov udarbejdes i sammenarbejde med Miljøstyrelsen. Middelfart Kommune har kun et meget begrænset areal i området Æbelø, havet syd for og Nærå, og det er uden indsatser. Derfor er det Nordfyns Kommune, der står for handleplanen. Middelfart Kommune har, på baggrund af drøftelse i Klima- Natur- og Genbrugsudvalget, i handleplanen tilføjet et ønske om samarbejde om havlivet i Lillebælt.
I henhold til miljømålsloven skal handleplanerne indeholde:
1. Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag. |
|
2. Forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. |
|
3. Oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. |
Miljø- og Energiudvalget har drøftet og besluttet prioritering og tidsfølge for indsatserne i handleplanerne på mødet den 6. december 2023, som indgår i handleplanerne.
Grønt Råd er blevet orienteret skriftligt om udarbejdelse og høring af handleplanerne.
Udvalget har, på mødet den 6. december 2023, ønsket et særligt fokus på havmiljøet, gerne i et samarbejde med øvrige involverede myndigheder. Endvidere ønsker udvalget at fortsætte prioriteringerne fra tidligere planperiode. Grønt Råd inddrages i høringsperioden.
Forslag til handleplaner er vedhæftet som bilag. I handleplanerne kan der forekomme redaktionelle ændringer.
Økonomi
Indsatserne forventes primært finansieret ved at lodsejerne selv ansøger om tilskud til hegning, pleje mv. via statslige støtteordninger. En mindre del af den faciliterende indsats kan finansieres af DUT-midler. I forbindelse med at arbejde med andre projekter, såsom EU-LIFE, kan der opnås store positive synergieffekter.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Indsat for naturarealerne kan øge biodiversiteten og gøre områderne potentielt mere robuste over for ekstreme vejrforhold og klimaændringer. Samtidig kan Natura 2000-handleplanen medføre udpining af jordbunden på arealer, der er næringsberigede som følge af nuværende eller tidligere gødskning.
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
399. Godkendelse af regulativ for husholdningsaffald
Sagsnummer: 2023-008246
Sagsbehandler: Karen Lübben
Præsentation
Regulativ for husholdningsaffald har været i høring. Regulativet er tilpasset beslutningen om udfasning af ordningen for ugetømning af dagrenovation i sommermånederne.
Forvaltningen foreslår
- At regulativ for husholdningsaffald godkendes
Sagsbeskrivelse
Middelfart Kommunes regulativ for husholdningsaffald fastsætter reglerne for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Middelfart Kommune.
Klima, Natur- og Genbrugsudvalget har på møde d. 07.06.23 behandlet en sag om forvaltningens økonomi på affaldsområdet. På mødet blev optimeringsmuligheder drøftet og forskellige tiltag godkendt, herunder udfasning af ordningen for ugetømning af dagrenovation i sommermånederne.
Som følge af ovenstående er regulativet tilpasset ved, at nedenstående afsnit fjernes fra § 9:
Tilmelding til ekstraydelsen ugetømning i juni-august skal ske inden den 1. april i det pågældende kalenderår. Tilslutningen er bindende og gældende, indtil ekstraydelsen afmeldes. Afmelding skal ske med mindst 4 ugers varsel.
Ugetømning af dagrenovation i sommermånederne er hidtil blevet benyttet af knap 2 % af alle husstande. Udfasning af ordningen medfører optimering af og besparelser i driften.
Økonomi
Ændringen i regulativet har ikke økonomiske konsekvenser for Middelfart Kommune.
Høring
Regulativet har været i offentlig høring i 4 uger. Der er ikke indkommet hørringssvar i perioden.
Klima & bæredygtighed
Der er en tæt sammenhæng mellem affaldsmængder, sortering og klima og miljø. Regulativet skal på bedst mulig måde understøtte husholdningerne i kommunens mulighed for affaldsforebyggelse og -sortering, hvilket kommer klimaet og miljøet til gavn.
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
400. Godkendelse af justeret budget til FIFA, Flere med i fællesskaber i almenområdet
Sagsnummer: 2023-016647
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
På foranledning af A. P. Møller Mærsk fonden skal der foretages en mindre teknisk justering af budgetrammen til FIFA-projektet (Flere med i kommunale fællesskaber).
Justeringen har udelukkende regnskabsteknisk karakter og der er således ikke indholdsmæssige justeringer i projektet.
Projektindholdet beskrives derfor ikke nærmere i sagen.
Forvaltningen foreslår
- At det reviderede projektbudget for FIFA (flere med i fællesskaberne i almenområdet) godkendes.
- At bevillingerne tilpasses i overensstemmelse hermed, jf. vedhæftede notat.
Sagsbeskrivelse
Det indstilles i denne sag at projektøkonomien tilpasses i forhold til de krav A. P. Møller Mærsk fonden har stillet, herunder bl.a. at 10% af projektsummen tilbageholdes ind til det tidspunkt, hvor der foreligger et revideret projektregnskab.
Det betyder, at de sidste 900.000 kr. af projektmidlerne først kommer til udbetaling i slutningen af 2. halvår 2027, hvor regnskabet er slutrevideret.
A. P. Møllerfonden kræver derudover en mindre justering af den tidsmæssige placering af egenfinansieringen mellem årene.
Den ændrede økonomi fremgår af notatet til sagen.
Projekttilskuddet er (bortset fra sidste år) budgetlagt i det år tilskuddet vedrører. Det skal dog bemærkes, at selve udbetalingen at tilskuddet for hvert år først vil ske året efter, idet midlerne først udbetales når der foreligger et revideret delregnskab.
Projekttilskuddet for regnskabsåret 2026 og 2027 udbetales først i 2027.
Økonomi
Det nye projektbudget ser således ud:
Konto Beløb i kr. |
U/I |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
3.01C FIFA Modningsfase |
U |
201.793 |
|
|
|
|
3.01C FIFA Projektledelse |
U |
305.860 |
305.860 |
305.860 |
305.860 |
|
3.01C FIFA Projektled. og korrdi. (VIA) |
U |
82.600 |
165.200 |
165.200 |
82.600 |
|
3.01C FIFA Vidensforløb (VIA) |
U |
252.000 |
756.000 |
504.000 |
|
|
3.01C FIFA Workshopforløb (VIA) |
U |
218.400 |
218.400 |
218.400 |
218.400 |
|
3.01C FIFA Sparing skoleledelse (VIA) |
U |
245.700 |
245.700 |
245.700 |
|
|
3.01C FIFA Sparing ambasadør (VIA) |
U |
623.700 |
604.800 |
604.800 |
|
|
3.01C FIFA Befordring (VIA) |
U |
156.183 |
124.693 |
124.693 |
93.202 |
|
3.01C FIFA Årlig workshop |
U |
550.400 |
550.400 |
550.400 |
550.400 |
|
3.01C FIFA Skoleambasadører (VF) |
U |
357.760 |
344.000 |
302.720 |
|
|
3.01C FIFA PPR ambasadører (VF) |
U |
119.360 |
119.360 |
119.360 |
|
|
3.01C FIFA Ledere (VF) |
U |
410.720 |
388.960 |
329.120 |
|
|
3.01C FIFA Skoleambasadører (CT) |
U |
223.600 |
670.800 |
851.400 |
584.800 |
180.600 |
3.01C FIFA PPR ambasadører (CT) |
U |
37.300 |
111.900 |
149.200 |
111.900 |
37.300 |
3.01C FIFA Skoledelse sparing VIA |
U |
45.696 |
45.696 |
45.696 |
|
|
3.01C FIFA Forvaltning (EVA) |
U |
|
14.595 |
14.595 |
14.595 |
14.920 |
3.01C FIFA Skoleledere (EVA) |
U |
|
|
|
|
15.232 |
3.01C FIFA Materialekøb |
U |
2.859 |
10.859 |
10.859 |
8.000 |
0 |
3.01C FIFA Lokaler og forplejning |
U |
158.352 |
158.352 |
158.352 |
81.944 |
0 |
3.01C FIFA Fondsfinansiering |
I |
-2.000.694 |
-3.066.703 |
-3.032.603 |
0 |
-900.000 |
Nettobudget i alt (svarer til egenfin.) |
Total |
1.991.589 |
1.768.872 |
1.667.752 |
2.051.701 |
-651.948 |
Den samlede bevillingsændring ser således ud:
Bevilling Beløb i kr. |
U/I |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
Ændring i alt |
FIFA, udgiftsbevilling i alt |
U |
-35.107 |
-18.507 |
-18.507 |
81.344 |
-8.600 |
622 |
FIFA, indtægtsbevilling i alt |
U |
-121.076 |
-106.185 |
-106.185 |
1.006.300 |
-673.500 |
-646 |
Projektbudget i alt |
I |
-156.183 |
-124.693 |
-124.693 |
1.087.644 |
-682.100 |
-24 |
Det bemærkes, at totalbeløbene tilpasses marginalt for at matche fondsbevillingen og udgiftsrammen.
Bevillingen gives undtagelsesvist i kr. for undgå eventuel konflikt med fondens krav.
Høring
Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Godkendt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
401. Igangsætning af ny indsats i Byrådets indsatsprogram
Sagsnummer: 2022-009669
Sagsbehandler: Vibeke Nørby
Præsentation
Byrådet bedes tage stilling til igangsættelse af indsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab".
Forvaltningen foreslår
- at indsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab" bliver igangsat med godkendelse af kommissoriet.
Sagsbeskrivelse
Byrådet har tidligere vedtaget visionen "Vi bygger broerne" samt politiske mål for indeværende byrådsperiode. Desuden er strategierne for Grøn vækst, Sammen om kvalitet i velfærd samt Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 godkendt.
Dertil har Byrådet som en del af visionen udpeget fire bropiller og dertilhørende særlige indsatser. "Unge skal se sig som en del af et fællesskab" er en af disse særlige indsatser og er en udmøntning af bropillen "Sammen om fællesskab og hverdagsliv – foreninger og oplevelser, kultur og natur".
På Byrådets temamøde den 6. november 2023 drøftede Byrådet forvaltningens oplæg til indsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab". På baggrund af Byrådets inputs har forvaltningen arbejdet videre, og et revideret kommissorium er nu klar.
Ungeprogram som Byrådets indsats
Fra begyndelsen af byrådsperioden har unge været et fokusområde for Byrådet. Med afsæt i de politiske mål og ambitioner har Byrådet i indeværende byrådsperiode;
- nedsat et §17, stk. 4-udvalg om mental sundhed
- besluttet at udarbejde et velfærdstjek af kommunens ungeindsatser
Som grundlag for Byrådets beslutning om igangsættelse af ny byrådsindsats orienteres med nærværende sag samlet om følgende:
- Beskrivelse af ungeprogram, som indstilles til at udgøre byrådsindsatsen "Unge skal se sig som en del af et fællesskab"
- Halvårlig status på arbejdet med velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser
- Evaluering af §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
Ad 1: Beskrivelse af ungeprogrammet
Formålet med et samlet ungeprogram er at sikre fælles retning, fremdrift i arbejdet med at få omsat Byrådets ambitioner for ungeområdet til virkelighed, koordinering og ikke mindst bedst udnyttelse af ressourcer.
Det oplæg til kommissorium, som Byrådet drøftede på temamødet den 6. november 2023, er blevet justeret på baggrund af Byrådets inputs. Byrådets indsats udgør nu hele ungeprogrammet frem for blot en del af det, indholdet i ungeprogrammet er blevet konkretiseret yderligere, og arbejdet med at etablere en alliance og arbejde aktivt med ungeinvolvering er fortsat - i lighed med det, der blev præsenteret på temamødet - centralt.
Der er rigtig mange unge, som vi ”som kommune” ikke har direkte kontakt til i særlig stor grad. Og samtidig så er unge som målgruppe kendetegnet ved, at der er rigtig mange andre, der har kontakt til unge – forældre, ungdomsuddannelser, foreninger, sportsklubber, lærepladser, arbejdspladser m.v. Når vi som kommune har en ambition om at fremme unges deltagelse i fællesskaber er det derfor afgørende, at vi arbejder sammen med disse mange andre aktører. Og ikke mindst med de unge selv.
Ungeprogrammet består af:
- Tre kerneelementer:
- Det videre arbejde på baggrund af velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser samt resultater og erfaringer fra §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
- Udviklingstiltag på ungeområdet inden for en ramme bestående af fire arenaer, som et ungdomsliv kan siges at bestå af: Familien, Fritid, Uddannelse og Arbejdsmarked
- Opbygning af en lokal alliance der skal forstærke og udvikle initiativer på ungeområdet
- Otte grundsten som udgør fundamentet, forudsætninger og metoder til at skabe handlinger i ungeprogrammet:
- Ungeinvolvering
- Åben dør-politik
- Intern organisering
- Videndeling og koordinering
- Finansiering
- Arbejde Collective Impact-inspireret
- Tættere på region og sundhedsklynge
- Civilsamfundet
- En række særlige potentialer:
- Faciliterede fællesskaber for unge
- Fysiske mødesteder
- Understøtte lokale initiativer
- Natur
Ad 2: Halvårlig status på arbejdet med velfærdstjekket af kommunens ungeindsatser
Byrådet bestilte som en del af Budget 2023 et velfærdstjek af ungeindsatserne i Middelfart Kommune. I forbindelse med godkendelse af resultaterne heraf blev det aftalt, at Byrådet fremadrettet halvårligt orienteres om status på arbejdet. Med nærværende sag præsenteres Byrådet for den første halvårlige status af sin slags.
Velfærdstjekket resulterede i 13 konkrete anbefalinger. Status er, at der aktuelt arbejdes med samtlige 13 anbefalinger. Der er forskel på, hvor langt arbejdet med anbefalingerne er. Dette er i overensstemmelse med planen tilbage i maj jf. sagsfremstillingen fra Byrådets behandling den 30. maj 2023: ”Det vurderes ikke realistisk at arbejde systematisk med alle 13 anbefalinger på én gang".
I forhold til den tværgående konklusion på velfærdstjekket om et potentiale i at etablere en mere agil organisering omkring arbejdet med unge som målgruppe er status, at arbejdet er igangsat. Velfærdstjekket indgår fremadrettet i det samlede ungeprogram. Der er nedsat en administrativ styregruppe for ungeprogrammet med repræsentanter på tværs af relevante chefområder i forvaltningen, og der er udpeget en programleder og centrale medarbejdere. Styregruppen og programleder skal følge og sikre fremdrift i udviklingsarbejde på ungeområdet fremadrettet, og der skal gennem udpegelse af centrale medarbejdere skabes mere samarbejde og synergier på tværs af afdelinger.
Ad 3: Evaluering af §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed
§17, stk. 4-udvalget om mental sundhed blev nedsat for en 2-årig periode som en del af konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2022-2025. Kommissoriet for §17, stk. 4-udvalget blev godkendt af Byrådet den 7. februar 2022. Jf. kommissoriet skal Byrådet ved afslutning af udvalgets arbejde modtage en afrapportering, som beskriver de opnåede resultater i forhold til at styrke børn og unges mentale trivsel og sundhed.
Udvalget har bestået af:
- Tre byrådsmedlemmer
- Repræsentanter fra;
- Det fælles elevråd
- Middelfart Gymnasium
- FGU Middelfart
- Fritidsrådet
- Foreningslivet
- Relevante ledere og medarbejdere fra Middelfart Kommune
§17, stk. 4-udvalget har gennemført syv konkrete prøvehandlinger. Indsatserne skal ses som en udbygning oven på de mange eksisterende tilbud og samarbejder omkring opgaven om at fremme børn og unges mentale trivsel. Der er gennem arbejdet med de syv prøvehandlinger blevet høstet nye erfaringer, som kan bruges i fremtidige prioriteringer.
De syv prøvehandlinger:
- De unges stemmer – samarbejde med Socialt Udviklingscenter (SUS)
- Inspirationsoplæg og dialogredskaber til forældre og unge
- Unge med i aktive fællesskaber
- Mental førstehjælpskasse på skolerne
- Mestringsforløb
- Musikhold for begyndere
- Ungdomsfælleskaber i hele kommunen
a) Ungeliv ude
b) Ungdomsklubber for de 18-25-årige i lokalsamfundet
Erfaringerne fra arbejdet i §17, stk. 4-udvalget om mental sundhed vil blive brugt i det videre arbejde på ungeområdet. Erfaringerne har relevans på tværs af mange opgaver i relation til arbejdet med unge. Det kan f.eks. være i forhold til den konkrete udmøntning af velfærds-tjekkets anbefalinger, og når nye indsatser rettet mod unge skal udformes.
§17, stk. 4-udvalget evaluerede udvalgets arbejde på udvalgets sidste møde den 7. december 2023. Her blev mange forskellige perspektiver drøftet. Overordnet var der på den ene side ganske bred opbakning til det synspunkt, at der er opnået positive resultater med udvalgets arbejde. På den anden side var der også det synspunkt, at der har været nogle udfordringer forbundet med §17, stk. 4-arbejdsformen. Endvidere pegede udvalget på nogle konkrete potentialer - f.eks. sikring af at nogle af indsatserne kan fortsætte (f.eks. mental førstehjælpskasse og UngeLiv ude) og behov for opmærksomhed på hvordan der bedst kommunikeres til unge som målgruppe.Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen.
Klima & bæredygtighed
Grøn omstilling er et af visionens hovedtemaer, og bæredygtighed indeholdes i begrebet 'vækst med omtanke'. Det betyder bl.a., at 'bæredygtigheden gennemløber alle vores strategiske indsatser'.
Beslutning
Anna Poulsen Broen foreslog at beslutningen fra Økonomiudvalget præciseres således: At fastholde et konstant fokus på konkrete tiltag indenfor ungeliv, mødesteder og fællesskabende aktiviteter som fx sommer- og vinteraktiviteter målrettet unge samt etablering af mødesteder for unge eksempelvis på trafikhavnen.
For ændringsforslaget stemte 14: A, C, F og O. Imod stemte 8: D og Ø. Stemte hverken for eller imod 1: Ø
Indsatsen blev herefter godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Udvalget anbefaler igangsættelse af indsatsen "Unge skal se sig selv som en del af et fællesskab" herunder godkendelse af kommissoriet.
Steffen Daugaard deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Et flertal i Børn, Kultur og Fritidsudvalget og Skoleudvalget godkendte kommissorium med ønsket om at følge programmets indsatser tæt.
Anna Poulsen Broen (F) stemte imod.
Kent Mosgård deltog ikke i sagens behandling.
Lasse Schmücker deltog ikke i sagens behandling.
Et flertal i Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritidsudvalget godkendte kommissorium med ønsket om at følge programmets indsatser tæt.
Christian Lynggaard Pedersen deltog ikke i sagens behandling.
Line Thingberg deltog ikke i sagens behandling.
Godkendt at indsatsen igangsættes.
Kommissorium er godkendt.
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler et stærkt fokus på kommunikationen af de forskellige tiltag og tilbud.
Økonomiudvalget anbefaler indstillingerne fra udvalgene, og ligger vægt på, at der bliver taget konkrete skridt som sommer- og vinteraktiviteter målrettet unge samt etablering af mødesteder for unge eksempelvis på Trafikhavnen.
Anna Poulsen Broen foreslog at beslutningen fra Økonomiudvalget præciseres således: At fastholde et konstant fokus på konkrete tiltag indenfor ungeliv, mødesteder og fællesskabende aktiviteter som fx sommer- og vinteraktiviteter målrettet unge samt etablering af mødesteder for unge eksempelvis på trafikhavnen.
For ændringsforslaget stemte 14: A, C, F og O. Imod stemte 8: D og Ø. Stemte hverken for eller imod 1: Ø
Indsatsen blev herefter godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
402. Offentliggørelse af lukket punkt: Salg af erhvervsjord
Sagsnummer: 2023-012020
Sagsbehandler: Hasse Hyldgaard Andersen
Præsentation
Middelfart Kommune har lavet købsaftale om salg af erhvervsgrund på 3.000 m2 beliggende Skærgårdsvej 5, 5500 Middelfart til UCDK Ejendomsanpartsselskab C/O Niels Sørensen, Bros Allé 1, 5500 Middelfart CVR: 37774634
Salget er lavet på standard købsaftale, med specifikationer for evt. ekstra fundering - ud fra en pris på kr. 150,- inkl. moms pr. m2
Overtagelse 01.03.2024
Forvaltningen foreslår
- At købsaftalen på 0,450 mio. kr. inkl. moms (svarende til 0,360 mio. kr. ekskl. moms) godkendes, og
- at der gives anlægsbevilling med dertilhørende frigivet rådighedsbeløb på 0,360 mio. kr. Bevilling gives på budgetår 2024
Sagsbeskrivelse
Grunden på Skærgårdsvej 5, 5500 Middelfart er solgt til UCDK Ejendomsanpartsselskab, C/O Niels Sørensen, Bros Allé 1, 5500 Middelfart med henblik på opførelse af produktionslokaler til virksomheden United Components A/S.
Økonomi
Der er tale om en handel med moms.
Indtægtsbevillingen på 0,360 mio. kr. dækker salgsindtægterne på sagen.
Der er ingen udgiftsbevilling på sagen, idet grundarealet er frastykket.
Høring
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ingen bemærkninger
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Behandlingsplan
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
Lukkede sager
403. Køb af landbrugsejendom
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
404. Køb af landbrugsarealer
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
405. Køb af landbrugsejendom
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
406. Køb af Landbrugsejendom
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.
407. Køb og drift af Middelfart Nærhospital
Beslutning
Godkendt.
Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling.
Steen Dahlstrøm deltog ikke i sagens behandling.